Et lille udpluk af tilbagemeldinger fra tidligere kursister

 

Trine Rosendal - www.rosendals-hypnose.dk
Mine forventninger var at blive klar til at stå på egne ben efter endt uddannelse. Jeg forventede ligeledes at blive fortrolig med alle aspekter indenfor hypnose/hypnoterapi.

Mine oplevelser på uddannelsen var formidable – jeg var vild med det allerede efter de første 10 minutter. Ikke alene var det hele ekstremt spændende, atmosfæren var fuldstændig fantastisk. Det har uden tvivl været de sjoveste og mest spændende dage i mit 29 årige liv. Hver dag når jeg kørte hjem fra sommerhuset, ville jeg have mere – glædede mig til hver eneste dag.

Kursusmaterialet: Godt – relevant – let at forstå og finde rundt i. Har brugt det meget efter endt uddannelse og syntes ikke der mangler noget.

Øvelserne: rigtigt godt, specielt vores gruppeøvelser med evaluering bagefter. Følte mig faktisk klar til kaninerne efter sommerhusforløbet.

Teorien: Godt – igen var der fokus på det mest relevante. Intet var på noget tidspunkt kedeligt eller hvor man tænkte ”hvorfor bruge tid på det”.

Undervisningen: Fantastisk – elsker din undervisning. Intet skal ændres.

Varigheden: Rigtig godt med fri i weekenden – mit hoved var fyldt. Var meget usikker inden uddannelsen om jeg kunne nå at lære det hele på så kort tid, men efter kaninforløbet og det hele er faldet på plads, syntes jeg varigheden er ok. Nu gælder det om at få en masse erfaring og lære af det. Man kan jo altid henvende sig til jer garvede

Du er fantastisk fru Gemmer – skal vi være naboer?????


Martin Ejby
- www.sund-krop.dk
Jeg har i foråret 2007 taget NGH hypnotisør & hypnoterapeut uddannelsen hos Pia Gemmer. Jeg var på hendes Grækenland-hold, og det var alle pengene værd – og så lidt til.
Ikke blot er Pia et utroligt varmt, empatisk og humoristisk menneske, men hun formår også, at skelne mellem undervisning og fritid på en dejligt professionel måde. Pia kan sit stof og er en dygtig underviser – lige som hun er dejligt uformel og social udenfor undervisningstiden. Det sætter jeg personligt stor pris på.

Pia har åbnet nogle kæmpe døre for mig. Hypnosens verden er utrolig stor og spændende! – den er desuden meget mindre indviklet, end jeg frygtede i starten. Selvfølgelig ligger der nogle helt nye tankemønstre i selve hypnoterapien, men har man en nogenlunde evne til at tale med mennesker, kombineret med en sund portion empati, så skal resten nok komme.

Det er utrolig vigtigt at følge sig tryg og have tillid til sin underviser (og medstuderende) i denne branche. Du kommer også til at lære dig selv meget bedre at kende – lige som du også vil mærke hypnosens effekt på dig selv – under uddannelsen. Men én ting er sikkert: At være i hypnose er utrolig lækkert! – man kan nærmest blive afhængig af den dejlige følelse af total afslappethed, som den kan give – både fysisk og mentalt.
Kombinationen af hypnose og terapi er simpelthen LØSNINGEN til langt de fleste psykisk relaterede problemer – tro mig! Men brug den med omtanke!

Overvejer du seriøst at tage uddannelsen, så kan jeg varmt anbefale dig, at tage den hos Pia Gemmer! – og tager du den i Grækenland, så husk, at Pia eeelsker græsk feta!

Søren Andersen - www.underbevidst.dk
Mine forventninger var at få mere indsigt i, hvordan man arbejder som hypnotisør og hypnoterapeut. Specielt ville jeg gerne have mere styr på selve induktionen, fornemmelse for hvornår en person er i hypnose og ikke mindst en idé om, hvordan man strukturerer en behandling af en fremmed person. Derudover ville jeg gerne selv prøve, at blive hypnotiseret.

Det var en rigtig spændende uge, hvor man virkelig lærte noget. Specielt synes jeg det var godt, at vi var fire, fordi vi kunne skifte lidt mellem hvem vi øvede sammen med. Fire var dog heller ikke flere end at vi alle kunne stille spørgsmål eller komme med kommentarer, uden at det bevirkede at vi ikke kunne nå gennem programmet.

Prøvekaninerne var nok det mest geniale, det satte krav til os elever om at komme ud og prøve teknikkerne på folk vi ikke kendte. Personligt ville jeg nok være i tvivl, om jeg ville have fået det gjort, hvis ikke vi var tvunget ud i det. Nu er jeg sikker på, at jeg kan håndtere klienter!
Pia din undervisning har været fantastisk, på trods af de mange timer hver dag, formåede du alligevel at holde os vågne med dit glade humør og din humor ;)

Da jeg har mange positive oplevelser med fra uddannelsen, vil jeg helt
klart anbefale den til andre.

Det mest relevante på uddannelsen var kanin-forløbet. Her fik man lov at prøve det af, over for nogle mennesker med reelle problemer og en forventning til hypnose, uden at de nødvendigvis havde prøvet det før. Jeg er sikker på at jeg kunne gå ud og starte min egen
klinik lige nu, hvis det var det jeg ville!

Mange tak for en hyggelig og ikke mindst lærerig uge :)



Jette Leena Aarestrup

Jeg havde længe været klar over at jeg skulle være hypnose terapeut. Jeg måtte og skulle have det bedste værktøj i hænderne, når jeg som formål har at hjælpe mennesker videre på deres vej.
Jeg havde i forvejen en bred viden om såvel personlig udvikling og alternative uddannelser, hvilket har haft min interesse i mange år. Så nu ville jeg gerne specialisere mig, for at kunne praktisere
professionelt.

Jeg havde søgt megen information overalt - om både hypnose, hypnoseterapi og uddannelse, og jeg havde talt med forskellige instruktører på samtlige skoler i DK. Jeg vidste at jeg ønskede at finde en unik underviser, hvor udstrålingen af professionalisme og hjertevarme skulle gå op i en højere enhed. Det - og meget mere - fandt jeg i Pia Gemmer. Da jeg først havde kontakt til hende gik det stærkt. Jeg var sikker på mit valg og ville bare i gang hurtigst muligt.Jeg valgte 12-ugers uddannelsen, som jeg synes er en perfekt kombination af teori, praksis og feedback. Vi var 2 på holdet, hvilket virkelig gav tid og rum til læring. Fantastisk at se tilbage på de 12 uger - de gik bare så stærkt og udviklingen fra gang til gang synes jeg var enorm. Det har været en fantastisk proces, støttet af en fantastisk underviser. Prøvekaninforløbet ville jeg aldrig have været foruden. (Jeg synes ligefrem andet ville være uansvarligt;-)

Hypnosekompagniet er samtidigt et netværk med en hjemmeside og et forum, der er guld værd, når man skal ud at "stå på egne ben". Altid er der feedback og gode fif at hente. Pia - du er en guldklump, af den slags som sjældent af sig selv dukker op i Alaskas rå natur. Hvor heldig kan man være? Jeg føler en stor lykke og stolthed over at jeg fik lov at tage uddannelsen hos dig.
Advarsel til alle der starter på uddannelsen:
PAS PÅ - det er STÆRKT vanedannende ;-)

Nina Christensen
Mine forventninger til uddannelsen var først og fremmest at forstå/lære hvad hypnose er, og hvordan man ved hjælp af hypnoseterapi kan hjælpe folk. Forventede at få overblik over- og værktøjer til de forskellige metoder, så jeg vil være i stand til professionelt at hjælpe mine klienter.

Kurset har været meget intensivt, men du er rigtig god til at skifte imellem teori og praksis, så det på intet tidspunkt bliver kedeligt! - Tværtimod. Det har været en god blanding af teori og relevante øvelser, og det at vi har haft prøvekaniner under uddannelsen har været super godt. Fortsæt endelig med det!

Mine forventninger til uddannelsen blev helt klart indfriet. Jeg føler mig rigtig godt rustet til mine kommende klienter, og ved jeg altid kan søge hjælp og råd via vores netværk og dig Pia. Det er en dejlig tryghed at have.

For mig er tillid til underviseren et "alfa og omega", og jeg har ikke tvivlet et sekund på, at du lægger hele din sjæl i arbejdet og giver alt det videre til os, du overhovedet kan. Du ønsker virkelig det bedste både for os som behandlere, og vores klienter.

Kære Pia.
Jeg vil gerne sige dig tak for din måde at være på! Jeg har været rigtig glad for at tage uddannelsen hos dig! Du er yderst professionel, ærlig, nærværende, humoristisk og har hjertet på helt rette sted! Du er altid klar med hjælp og gode råd, samtidig med at du har fødderne solidt plantet i den jyske muld


Lis Noe-Nygaard
Jeg havde rigtig store forventninger. Jeg ville bruge hypnoterapeutuddannelsen sammen med min terapiuddannelse. Disse forventninger blev i rigt mål opfyldt. Og jeg glæder mig til, at jeg får min egen klinik, så det ikke skal foregå hjemme hos mig selv.

Mine oplevelser på uddannelsen var gode. Jeg har fået meget med mig hjem og jeg svingede rigtig godt med Bjarne og Peter. Jeg har fundet ud af at det er pragtfulgt at være i hypnose og den følelse vil jeg rigtig gerne give mine klienter samtidig med at de får behandlet deres problem.

Materialet kan jeg bruge som ledetråd, det kan bruges som opslagsværk og som ledetråd, når jeg evt går i stå eller skal finde nye veje. Det har været rigtig godt at øve på hinanden og den kritik vi har givet har været rigtig god. Især da vi startede med at være tilstede alle sammen. Prøvekaniner en god ide at gøre, som du havde arrangeret det.

Du er bare sådan en god underviser. Jeg kan godt lide den måde som du bruger både teori og praksis. Og du har en rigtig god måde at være tilstede på. Du opfanger alt hvad der sker. Ug kryds og slange.

Mine forventninger blev mere end opfyldt. Vil jeg anbefale uddannelsen til andre? Ja, det vil jeg. Har allerede gjort det.

Elin Hansen
Jeg forventede at blive godt ”klædt på”, så jeg ville være i stand til at kunne hypnotisere og give hypnoterapi. Jeg føler selv, at jeg har haft et godt og trygt uddannelsesforløb. Et forløb, hvor jeg fuldt ud har haft tillid til min lærer, noget jeg bestemt synes er vigtigt i denne uddannelse. Det der var mest relevant for mig, var alle de prøvekaniner jeg havde, og så det at komme i hypnose hos dig, det lærte jeg utroligt meget af.

Kunne du tænke dig at uddanne dig til hypnotisør og hypnoterapeut, kan jeg på det varmeste anbefale Pia Gemmer som underviser. Mere hjertevarmt menneske findes vist ikke. Undervejs i min uddannelse har hun hele tiden været der for mig, og jeg kan altid hente gode råd. Når man kommer hos hende, føler man sig straks velkommen. Der er hyggeligt, og det er et sted der oser af stemning. Der er levende lys, et lille springvand risler i baggrunden. Pia går hånd i hånd med professionalisme og har stor indføling og empati.
Hos Pia er du i helt trygge hænder.

Jeg vil også gerne her, benytte mig af lejligheden til at sige mange tak for al hendes hjælp og opbakning - Du er bare guld værd Pia.


Peter Elkjær
Mine forventinger til uddannelsen: Selvudvikling, at kunne komme til at arbejde med noget jeg brænder for, nemlig mennesker. Oplevelsen af uddannelsen var godt hjertevarmt fællesskab både med eleverne Bjarne og Lis samt instruktøren Pia. Kurset er meget intenst men let forståeligt og skruet godt sammen. Jeg vil til enhver tid anbefale uddannelsen til andre. Kurset oversteg mine forventninger. Det, jeg fandt mest relevant på uddannelsen, er at jeg har fået en større forståelse for de vaner og tankemønstre, vi har som mennesker. Keep up the good work



International godkendt hypnoseskole samt international certificeret Banyan instruktør på den avancerede 5-PATH® hypnoseuddannelse

Pia Gemmer er internationalt godkendt og registreret ved NGH - Både som hypnotisør og hypnoterapeut samt som instruktør på hypnoseuddannelsen.
Endvidere er Pia Gemmer, som den eneste i Danmark, uddannet og certificeret professionel hypnoseinstruktør hos Calvin Banyan, Banyan Hypnosiscenter, Californien. Vi lever op til NGH´s etik samt krav om årlig videreuddannelse.


Ekstra information

 
Detaljeret lektionsoversigt Det kan være en jungle at gennemskue forskellige udbydere. Se i detaljer her, hvad du lærer hos os.
 
Prøvekaninforløb og projektklient. Udover de intensive uddannelsesuger skal du i de efterfølgende tre-fire uger have mindst 10 prøvekaniner. Du afslutter uddannelsen med en projektklientopgave...
 
Hypnose certificering. Hvad betyder det at tage hypnoseuddannelsen og blive NGH certificeret hos HypnoseKompagniet?
 
Datoer for hypnoseuddannelse i København. Se hvornår uddannelsen afholdes i København.
 
Datoer for hypnoseuddannelse i Vejle. Se hvornår uddannelsen afholdes i Vejle.
 
Gratis support samt netværk . Du kan til enhver tid kontakte os, når du har brug for kollegial sparring.
 
Feedback fra kursister. Se hvad tidligere kursister siger om hypnoseuddannelsen.
 
Ansøgning og tilmelding. Få tilsendt et ansøgningsskema og book tid til en snak om hypnoseuddannelse i KBH og Vejle.